Forside › Podcast › De engelske piloters gulerod
De engelske piloters gulerod
Afsnittet er på fransk. Hele teksten kan læses nedenfor på dansk.

Afsnittets tekst
Efteråret 1940. London lever under Blitzen. Hver nat krydser de tyske bombefly Kanalen, beskyttet af mørket. For en jagerpilot er det at finde dem i mørket som at lede efter en nål i en høstak. Uden måne. Og alligevel begynder en ung pilot fra Royal Air Force at skyde dem ned, ét efter ét, midt om natten.
Aviserne griber hans historie. Han hedder John Cunningham, og man finder et tilnavn til ham: »Cat's Eyes«, kattens øjne. Hans hemmelighed, fortæller man offentligheden? Han spiser enorme mængder gulerødder. Hans øjne skulle være blevet i stand til at gennemtrænge natten.
Radaren i flyets næse
Sandheden er en anden. Den sidder boltet fast i næsen på hans fly. Siden kort tid tilbage har visse britiske jagerfly en tophemmelig installation om bord: en luftbåren radar til opfangning. Natten mellem den 19. og 20. november 1940 skyder Cunningham og hans besætning, ledet af radaren og af deres operatør, et Junkers 88-bombefly ned. Det er en af de allerførste nedskydninger, der opnås takket være en radar om bord.

Den radar skal skjules for enhver pris. Så man fortæller noget andet. Kattens øjne. Gulerødder. Cunningham selv sagde senere, at tilnavnet kom fra Luftfartsministeriet, netop for at dække over radaren. Og han tilføjede, med meget britisk humor, at alt ville have været lettere, hvis gulerødderne virkelig havde virket.
Troede tyskerne på det? Det er legendens skrøbeligste del. De historikere, der har undersøgt emnet, har ikke fundet noget bevis for, at de gik i fælden. De kunne selv bygge radarer. Men historien havde et andet publikum, langt mere modtageligt.
Doktor Gulerod
For i 1940 lever Storbritannien under rationering. Sukker, smør og kød bliver knappe. Gulerødder er der derimod masser af. Fødevareministeriet, ledet af Lord Woolton, vil have folk til at spise flere af dem. Plakater, opskrifter og endda en smilende figur, »Doktor Gulerod«. Og et uovertrætteligt argument over for en befolkning, der hver aften er sænket i mørklægning: gulerødder hjælper dig med at se i mørket.

Myten er altså dobbelt. På den ene side et militært skalkeskjul. På den anden en fødevarekampagne. Og helheden fungerede så godt, at den overlevede krigen, hemmeligholdelsens ophør om radaren og mere end firs års dementier.
Det, der er sandt
Så hvad er der sandt? Guleroden skylder sin farve beta-caroten, et orange pigment, som kroppen omdanner til A-vitamin efter behov. Og A-vitamin bidrager til vedligeholdelse af normalt syn. Nede i øjet bruger nethinden et pigment, der afhænger af det, det, der lader os se, når lyset svinder. Man ved i øvrigt længe, at mangel på A-vitamin kan give dårligt nattesyn.
Men her er den nuance, som propagandaen omhyggeligt glemte. Hvis dit indtag allerede er tilstrækkeligt, giver det dig ikke kattens øjne at spise flere gulerødder. Kroppen omdanner det, den har brug for, ikke mere. Ingen er nogensinde blevet natpilot takket være en revet salat.
Hos Herba Barona i Paris finder du beta-caroten på mange etiketter. Vi minder gerne om dets rigtige rolle: et lager af A-vitamin, ikke et par natkikkerter.
Radaren har for længst forladt hemmeligholdelsen. Den har sine museer, sine bøger, sine jubilæer. Guleroden beholder derimod stadig sit ry som natbriller. Et bevis på, at en god løgn ofte overlever langt bedre end den sandhed, den skulle skjule.